MIDI

Dette er ikke en artikel om et Syd-fransk ferieområde. Til advarsel for alle teknologi - skeptiske præster skal jeg straks fortælle, at det følgende handler om computere og konfirmandundervisning, de små inklusive. MIDI er et moderne kunstord, et acronym, der er dannet af forbogstaverne af et begreb, der på engelsk hedder: Musical Instrument Digital Interface. Det røber om sig selv, at musik eller musikinstrumenter er omfattet af begrebet. Digital er så ofte brugt: digital-ur, digital-telefon og -central, at de fleste fornemmer, at teknik og elektronik er impliceret. Og det er sandt nok. MIDI er en teknisk standard, der gør det muligt at producere ( indspille ) musik og reproducere (afspille) musik i den verden, der udelukkende betjener sig af digits (digitus; finger). Over symbolerne finger = 1-tal og ingen finger = et 0 (nul) er der opbygget et binært kommunikationssprog, der er bærer af al information i den digitale verden. Hvad enten det er tekst eller tale, lyd eller billede, musik eller farver, så er det binære sprog eller den hexadecimale kode i stand til som elektriske impulser at gengive alt, hvad vore øjne og øren er i stand til at opfatte. Jeg må af hensyn til mit anliggende her holde mig til det, der er for øret. Der er på tværs af nationer og kulturer opnået enighed om, og det er forbundet med mange fordele, at musik og lyde elektronisk kan fremstilles og gemmes i det nævnte MIDI-format. Sidste bogstav "I" i acronymet (Interface) henviser til, at disse sprogkoder, som musikken eller lydene er opbygget af, skal oversættes for at blive til svingninger, der igen kan opfattes af det menneskelige øre. Et interface kan være et elektrisk kredsløb (hardware), eller der kan være tale om et computer-program (software), der er nødvendigt i den digitale proces. Et stykke musik kan opbevares i et MIDI-program eller en såkaldt MIDI-fil. Det er et uskønt udtryk, men PC-brugere boltrer sig i filer, og sådan vil det vel vedblive at hedde på ny-dansk. Lad os hermed forlade det teoretiske og afsløre det helt geniale ved MIDI-formatet. MIDI-filer kan afspilles på alle kendte lydkort i computere. De kan opbevares på disketter, på harddisk eller være indlagt på CD-skiver. MIDI-filer kan indeholde alle et partiturs oplysninger om et musikstykke: Instrumenter (art), instrumentstemmer: takter, noder, pauser, efterklang, titel, undertitel, sangtekst, komponist og arrangør. Gengivelsen af både musik og oplysninger er helt afhængig af interface. Der findes lydkort med så naturtro instrumentgengivelse, at de også benyttes af professionelle musikere. Disse lydkort har indlagt melodistumper med rigtige instrumenter. Hver gang lydkortet skal gengive en tone fra et instrument, som det allerede kender, henter det selv klangen fra den lydbank, der findes på kortet. Der findes kort med 128 instrument-klange, og nogle giver mulighed for selv at tilføje flere. Denne naturtro gengivelse kaldes Wave-syntese. Der findes imidlertid også lydkort, der fremstiller al lyd ved hjælp af oscillatorer (elektriske svingninger, sinus, savtak og firkant). Metoden kaldes FM-syntese og gengivelsen minder mest af alt om det, de fleste vil kalde kunstig musik. Interface var jo også software, så hvis man vil uddrage alle MIDI-filens oplysninger, må man have programmer, der er i stand til at afspille informationerne. Al enighed til trods, så findes der imidlertid flere kvaliteter af MIDI-filer. Med stigende kvalitet kan nævnes GM, GS og MT32. Kvaliteten fortæller om hvilke justeringsmuligheder, der allerede er indbygget i filerne, f.eks. dæmpning, anslagsstyrke og antal af instrumentstemmer. Hvis informationerne ligger i filerne, bliver de kun gengivet, hvis lydkortet er i stand til at opfatte dem. Rytmeinstrumenter er et kapitel helt for sig selv, så det emne vil jeg forbigå i stilhed. En helt overvejende fordel ved MIDI-filer er, at alle disse oplysninger og musik kun fylder en brøkdel på en diskette i forhold til normal analog-indspillet musik. Som eksempel kan nævnes, at 3 minutters mikrofonindspillet lyd (analog) vil udfylde 2 PC-disketter eller ca. 3Mb.

I MIDI-format er det muligt at indspille hele Den Danske Koralbogs samtlige 480 melodier med alle varianter på en enkelt diskette. Indspilningen er 4-stemmig med orgel som instrument. I virkeligheden fylder koralbogens melodier kun 0,663Mb. Spilletiden er ca. 4 timer. Da disse realiteter gik op for mig i efteråret 1994 satte jeg mig for at arbejde pastoralteologisk med teknikkens muligheder i Standard MIDI Format, SMF1. Med tilladelse fra Edition Wilhelm Hansen kunne jeg efter ihærdig nodetastning fra min søns side anmelde Den Danske Koralbog på diskette til NCB Nordisk Copyright Bureau i februar 1995. Disketten kan bruges til at aflytte de melodimuligheder, der findes til det salmevalg, der skal foretages til gudstjenester og kirkelige handlinger. Hvis præst eller betjening eller pårørende er usikre over for melodivalg, så findes her et redskab, der kan kvalificere valget. Der er ikke gjort nogen bestræbelse for at gøre melodierne brugbare til sangledsagelse. Da vi første gang forsøgte os med denne opgave, at producere et bånd med udvalgte salmer til brug i konfirmandstuen, måtte vi modtage mange hug fra kompetent side. Det var teknikken, der styrede musikken og resultatet var mildest talt komisk. Men som bekendt øvelse kan give resultater.

Og nu er jeg, som den læser, der endnu orker at læse mere, selv kan regne ud, altså nået frem til konfirmanderne. Efter at have fremstillet 3 anvendelige salmebånd med melodier fra koralbogen til salmer, der også findes i "Gud ske tak og lov", så lykkedes det også at få tilladelse fra Det Kongl. Vajsenhus og Edition Egtved til at producere en diskette med alle melodier til Gud ske tak og lov, Salmebog For Børn Og Unge. 226 sangbare melodier. Den er ligeledes blevet anmeldt til NCB og er nu også i handelen. Jeg håber, at også andre måtte få glæde af noget, der er så enkelt at bruge, men dog så vanskeligt at fatte.

I september 1996 er endnu et MIDI - produkt blevet færdigt. Det bliver forhåbentligt til stor glæde for alle de interesserede, der har efterlyst " Tillægget". Det foreligger efter megen kamp med tangenterne i en fuldstændig udgave. Der er i alt 289 filer til de 169 numre i koralbogen. Alle varianter er medtaget, så der til en enkelt melodi kan forekomme op til 7 filer, fordi versene afviger lidt fra hinanden. Hvis man vil have et indtryk af, hvordan det lyder i praksis, må man lægge filerne i rækkefølge og afspille dem fra et juke-box program.

Bjørn Moe, Tved Præstegård. Yderligere oplysning på tlf. 62 21 11 17