![]() |
KORALBOG TIL DEN DANSKE SALMEBOG 2003
596 mp3-filer på DATA-CD LEVERES OGSÅ PÅ MP3-spiller EKSEMPEL 593kb! |
Kommentarer
til indspilningen
v. Cand. Mag. Bjarke Moe, Greifswald
mp3-filerne
er indspillet i 44kHz sampling-frekvens, Stereo, 128 kBit/s.
MIDI-filerne,
som danner grundlaget for mp3-filerne, er afspillede med egne samplede orgellyde.
MIDI-filerne er bygget op som ‘Cantus firmus’-spil, dvs. melodienstemmen er
lagt på sit eget manual. Melodimanualet er registreret med 8’ og 2’ –
svarende til hhv. en gedaktstemme og en fløjtestemme a la Gemshorn 2’.
Akkompagnementsmanualet er registreret med 8’ og 4’, begge svarende til
gedakte stemmer. Pedalet, som spiller basstemmen, er fordoblet med en 16’
subbas.
MIDI-indspilningen
tilstræber legato, hvorfor tonegentagelser er overbundet, dog med undtagelse af
tilfælde i melodistemmen, ved karakteristiske rytmegentagelser og ved
optaktiske forhold, hvor en overbinding vil kunne forskubbe betoningen.
Her
er tale om en nodetro afskrift – ikke en tolkning. Indspilningen tager ikke
hensyn til vejrtrækning, fermater, ritardando eller frasering generelt. Grunden
til denne “mekaniske” indspilning er hensynet til vekslende traditioner, der
tolker ovenstående fraseringer på mange forskellige måder. Der er ikke taget
hensyn til variationer i tekstfordelingen, hvorfor kun det “første” vers af
hver koral er indspillet.
Becifringssatserne, der er trykt bagest i koralbogen, er ikke indspillet. Disse satser er trykt for at give større
frihed
i akkompagnementet til de mere “rytmisk” prægede melodier og har dermed
ikke relevans i præsentationen af de enkelte melodier.
I
nr. 340 og 450 er alle vers indspillede pga. forskelligheder i melodien og i de
enkelte vers. Nr. 340 findes i to versioner hhv. med og uden mellemvers.
Mediet
skal ses som en hjælp til nodelæsning, grovindlæring af melodierne og til
genkendelse af melodivarianter, melodier med overensstemmende versemål osv.
Indspilning er under ingen omstændigheder tiltænkt som akkompagnement eller
som en kunstnerisk tolkning. Det er et arbejdsredskab, som skal lette vejen hen
imod fælles- eller salmesang.